Kan tankens kraft virkelig ændre din virkelighed? Sandheden om hypnose
År du også en af dem, der tænker på pendulerende ure eller hypnotisørshows, når nogen nævner hypnose? Så er du bestemt ikke alene. Men hvad hvis jeg fortalte dig, at den der lidt mystiske tilstand faktisk er noget, vi alle oplever hver eneste dag – og at den kan hjælpe med alt fra smerter til angst?
Som skribent på CareClub har jeg dykket ned i forskningen om hypnose, og jeg blev faktisk ret overrasket over, hvor meget videnskaben faktisk ved om denne fascinerende tilstand. Så lad mig tage dig med på opdagelse i en verden, der er langt mindre mystisk, end du måske tror.
Hvad sker der egentlig i hjernen under hypnose?
Forskningen har ikke et entydigt svar på hvorfor, men det hænger sandsynligvis sammen med, at hypnose gør os mere modtagelige over for input udefra, og at vi faktisk kan gøre mere, end vi tror ved tankens kraft. Det fortæller professor på Institut for Psykologi på Aarhus Universitet Bobby Zachariae, som har forsket i hypnose siden slutningen af 1980'erne.
Ved at scanne hjernerne på personer, der er under hypnose, har man kunnet konstatere ændringer i hjerneaktiviteten. Under hypnose er der en minimal aktivitet i frontallapperne, der er en evolutionsmæssigt nyere del af hjernen, som vi normalt bruger på at tænke, planlægge og vurdere os selv og andre med. Det kan tyde på, at vores kritiske sans er sat på stand-by under hypnose.
Man har også ved hjerneskanninger kunnet konstatere en øget aktivitet i det limbiske system, som er en ældre del af hjernen, som har stor betydning for vores følelser og adfærd. Det er faktisk ret fascinerende – det er som om hjernen skifter gear fra det kritiske, analytiske til det mere følelsesmæssige og åbne.
EEG er en hjernescanning, som måler hjernens elektriske aktivitet. På den måde kan man se, hvilke dele af hjernen, der er aktiveret. Og det interessante er, at forskerne kan måle helt konkrete forandringer i hjernen under hypnose.
Den naturlige tilstand, du allerede kender
Her kommer noget, der måske vil overraske dig: »Det er formentlig en naturlig tilstand, som typisk forekommer i korte øjeblikke, for eksempel når man er fordybet i en god bog, en svær sportsudøvelse eller en spændende film. Man glemmer tid og sted og har 100 procent fokus på den ene ting,« forklarer han.
Kender du det? Når du sidder fordybet i en Netflix-serie og pludselig opdager, at der er gået to timer? Eller når du kører en rute, du kender godt, og næsten ikke kan huske turen? Det er faktisk hypnose-lignende tilstande.
Tilstanden af indadvendt fokuseret opmærksomhed opstår med cirka 1½-2 timers mellemrum døgnet igennem hos de fleste mennesker. Denne såkaldte ultradiane rytme er et kronobiologisk fænomen, som er styret af en række "clock-gener" dvs. kortlagte biologiske rytmer, der gennem hele døgnet gentages med 90-120 minutters interval. Tilstanden opleves som at dagdrømme, falde i staver, tænksomhed, fordybelse og lignende.
Hvad siger forskningen om effekten?
Men selv om det måske lyder en smule flippet, findes der faktisk en række studier og metastudier (forskningsgennemgange), som gennem tiden har vist, at hypnose kan hjælpe på et væld af tilstande. Fra angst og smerte til hukommelsesproblemer og betændelse.
Lad os kigge på nogle af de områder, hvor forskningen viser lovende resultater:
Smertebehandling – når hjernen lærer at tænke anderledes
Hjernescanninger viser, at hypnose kan dæmpe hjernens reaktion på smerte – også selvom smertesignalet stadig registreres i kroppen. Vi kan måle, at hjernens reaktion på en smertefuld stimulus kan blive mindre under hypnose.
»Vi har gennemført forsøg, hvor vi hypnotiserede deltagerne og bad dem opleve deres arm som bedøvet. Vi udsatte dem efterfølgende for smerte og ved hjælp af EEG viste vi, at når de oplevede armen som bedøvet, følte de mindre smerte,« siger Bobby Zachariae.
I 2013 udkom forskningsgennemgang - et såkaldt metastudie - af hypnose i forbindelse med operation. Metastudiet viste, at hypnose forkorter operationstiden, mindsker angst, smerter og brug af medicin og forkorter den tid, det tager at komme sig. Det er altså ikke bare "i hovedet" – det har helt konkrete, målbare effekter.
Resultaterne af dette spændende studie fra 2014 viser, at hypnotiske suggestioner virker meget effektivt smertestillende. Dette er baseret på analyser af 27 effektstørrelser og mere end 900 deltagere. For 75 % af befolkningen gav hypnose betydelig smertelindring.
Angst – når bekymringerne får mindre magt
Generelt har man fundet, at hypnose er effektiv overfor fobier og andre angstlidelser. Det gælder fx tandlægeskræk, eksamensangst eller højdeskræk.
Men hypnosen bevirker, at man bliver mere modtagelig over for den behandling, som terapeuten udfører,« siger Bobby Zachariae. Forskning har således dokumenteret, at psykologisk behandling, som udføres, mens klienten er i hypnotisk tilstand, er mere effektiv end den psykologiske behandling alene.
Og så er der det virkelig imponerende studie med hjerneskadede patienter:
49 hjerneskadede blev behandlet med hypnose, og de fik i gennemsnit forbedret deres arbejdshukommelse så meget, at den endte med at være på niveau med eller bedre end den almene befolknings på nogle neuropsykologiske tests. Forbedringen holdt i 12 uger, forskerne fulgte forsøgspersonerne.
Børn og unge – hvor hypnose viser særligt gode resultater
Til gengæld viser forskning nu, at hypnoseterapi har en positiv virkning. Et resultat som på mange måder giver rigtig god mening af flere årsager. Hypnoseterapi kan ændre tolkningen af smerter i hjernen. Det kan hypnose ligeledes være med til at normalisere.
Kan alle hypnotiseres?
Generelt kan man dele folk op i tre grupper; De højt hypnotiserbare, de lavt hypnotiserbare og størstedelen, som ligger i midten.
Højt hypnotiserbare: Er meget modtagelige og nemme at hypnotisere. Lavt hypnotiserbare: Har meget svært ved at blive hypnotiseret og svært ved at slippe realitetstjekket. Normalt hypnotiserbare: Kan hypnotiseres, men er ikke så langt inde i hypnosen som de højt hypnotiserbare. Langt de fleste mennesker ligger i denne gruppe.
Så svaret er: Ja, de fleste kan hypnotiseres i en eller anden grad. Men det kræver, som Bobby Zachariae forklarer, en tillidsfuld relation mellem de to. Den hypnotiserede skal således være direkte eller indirekte villig til at påtage sig rollen som hypnotiseret.
Men virker det egentlig?
»Det er ikke hypnosen i sig selv, der virker, men den behandling man giver under hypnose. Fordi du er under hypnose, bliver effekten større, formentlig fordi man er mere fokuseret og mere accepterende overfor det, hypnotisøren foreslår,« siger Bobby Zachariae.
Det er faktisk en vigtig pointe. Hypnose er ikke en magisk kur-det-hele, men snarere en tilstand, der kan forstærke effekten af anden behandling.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er hypnosen i sig selv, der helbreder. Hypnose er en tilstand, der gør, at psykologisk behandling kan virke mere effektivt.
Hvad skal du være opmærksom på?
»Der er en del studier, der peger på, at hypnose virkelig kan noget særligt, men den videnskabelige litteratur er ikke entydig, og jeg kan også være bekymret for, om der er noget publication bias på området,« siger Jonas Lindeløv.
Og det er sundt at være kritisk. I Danmark er hypnose ikke reguleret, så alle kan behandle med hypnose – uden at have en sundhedsfaglig baggrund. Hvis du vil i hypnoseterapi, så vælg en psykolog, psykiater eller anden sundhedsprofessionel, som er fagligt kompetent inden for det felt, de behandler.
Derfor ønsker hun og Dansk Selskab for Klinisk Hypnose en autorisering, så alle, der hypnotiserer, har en sundhedsprofessionel baggrund. »Vi har set hypnotisører, der udbyder behandling til alvorlige psykiske problemer som skizofreni. Det er decideret uansvarligt, da man kan volde enorm skade hos sårbare mennesker og skubbe dem ud i at få det værre.
Fremtiden for hypnose
I USA anbefaler American Psychological Association og National Institutes of Health hypnose som en del af standardbehandlingen mod smerter. Og Generelt er hypnose meget mere anerkendt i udlandet. Derfor indgår hypnose også som en naturlig del af sundhedsvæsnet flere andre steder.
Så måske er det på tide, at vi i Danmark også begynder at se hypnose som det, det egentlig er: ikke mystik eller hokus pokus, men en seriøs tilstand, der kan forstærke effekten af anden behandling.
Der findes et utal af undersøgelser, der understreger at hypnose har en gavnlig effekt. Metastudiet viste, at hypnose forkorter operationstiden, mindsker angst, smerter og brug af medicin og forkorter den tid, det tager at komme sig.
Hypnose er altså ikke magi – det er hjernens naturlige evne til at fokusere og være åben for forandring. Og det er faktisk ret imponerende, hvad vi kan, når vi giver vores hjerne lov til at arbejde på en anden måde.
Hvis du overvejer at prøve hypnose, så husk at vælge en uddannet fagperson. For selv om tankens kraft er stærk, så er den stærkest, når den guides af nogen, der ved, hvad de laver.